Eat

Lillesøster Lines Ceviche

En klassisker, som min søster altid laver til os, når vi er på ferie. Den findes i et hav af variationer, men Lines slår aldrig fejl. Den er frisk, eksotisk og sund!

INGREDIENSER

150 g laks, skåret i tern
150 g torsk, skåret i tern
1-2 små, friske chili (jalapeno, serrano, fresno, bird’s eye) skåret fint
1 lille rødløg, finthakket
Saft af 6 lime
Olivenolie efter smag
Salt

Korriander, hakket groft
1 mango, skåret i tern
1 avokado, skåret i tern

 

FREMGANGSMÅDE

Bland fisk, frisk chili og hakket rødløg i en skål. Salt efter smag. Tilsæt limesaften, og lad syren tilberede fisken, det tager normalt 10-15 minutter. Du kan tjekke det ved at se, om fiskekødets farve er gået fra gennemsigtig og mat. Smag til med olie og mere salt hvis nødvendigt. Sæt på køl eller servér straks med mango, avokado og koriander på toppen.